Om Ordfabrikken

Ordfabrikken finder fortællingen frem. Jeg leverer artikler, der tager læserne med på oplevelse – i naturen og haver, ind i menneskets ideer og tanker eller tilbage til historiens største dramaer. Som journalist er jeg særligt optaget af spørgsmål om bæredygtighed, havebrug, og hvordan vi kan gøre planeten til et lidt bedre sted at bo. Men også om hvordan det er at være menneske i alle ender og afkroge af samfundet, og af de der vælger at leve helt anderledes.

Foto: Camilla Hylleberg

Halsbrækkende reportageture på mountainbike gennem Rold Skov eller portrættet af surferne i Hvide Sande – det er lige mig! Jeg trækker gerne i gummistøvlerne og tager med biologer på jagt efter gøgeurt eller med 3.b ud og hyppe kartofler i landets skolehaver.

Den nærværende reportage og nyheden med det klare budskab er mit håndværk. Men jeg holder mest af at formidle det stof, der presser sig ud af nyhedstrekanten – det der overrasker, bryder med vanetænkning og ikke kan skarpvinkles.

Reportager, portrætter, features, guides og nyheder. Ordfabrikken er dit magasins levende idémaskine, jeres fortæller der overrasker og inspirerer.

Jeg er uddannet journalist og historiker fra RUC og har arbejdet med nyhedsjournalistik på dagblade, magasinjournalistik, som rejsebogsforfatter, redigerende, researcher, projektleder og tilrettelægger af web-tv. Desuden underviser jeg i journalistik og kommunikation.

Se, hvem jeg arbejder for, og hvad jeg tidligere har arbejdet med, på min LinkedIn-profil: dk.linkedin.com/in/metteiversen/